Julen 2017

Weekenden d. 16.-17. december kommer til at stå i musikkens tegn. Med to koncerter – én i Taarup Kirke lørdag og én ved Skakbrættet i Viborg søndag – spiller vi julen ind med sonater for violin og klaver krydret med lidt julemusik.

Denne gang har vi en Hjarbæk Fjord-debutant med i feltet, nemlig den fremragende pianist Emil Gryesten Jensen, som har sagt ja til at lege med i år, og ud over Emil er vi Aleksander og Christian, så det skal nok blive sjovt denne gang også.

Programmet har vi endnu ikke lagt os helt fast på, men mon ikke der bliver både lidt soloviolin, soloklaver og en god blanding af de to? Følg med her på siden de kommende dage, så vil vi forsøge at holde jer opdateret!